Coaching

Oplever du udfordringer, som du ikke selv helt ved hvordan du skal løse eller har uhensigtsmæssige mønstre du ikke kan komme fri af – det kan f.eks. være

  • Mindreværd
  • Blive overset eller overhørt
  • Ikke ved hvordan du skal opnå det du gerne vil
  • Har svært ved at handle på ting
  • Forbedre dine relationer
  • Har været udsat for overskridelse af dine grænser
  • Stress, depression

Så kan coaching måske hjælpe dig med at finde svar og skabe forandringer, så du kan leve dit liv med større livsglæde og livsenergi i samklang med din essens.

En coaching seance kan foregå via Zoom/Teams eller ved fysisk tilstedeværelse.

Hvordan coacher jeg

Som coach handler det om at stille dig de rigtige spørgsmål – selv om vi ikke altid selv tror det, så har vi alle selv de rigtige svar på det vi ønsker, svarene kan måske blot være gemt eller vi tror måske ikke rigtig på den indre stemme, ’der ved’. Min opgave som coach er at hjælpe dig med at få overblik, se/høre klart og mærke, hvad der føles rigtigt for dig og det gør jeg ved at være undersøgende og nysgerrig på dig igennem de spørgsmål jeg stiller. Jeg kan give dig nogle værktøjer at arbejde videre med, men det er altid dig, der går vejen og det er der noget kraftfuld og livgivende i at mærke. Udover de mere faktuelle værktøjer kombinerer jeg det med en stærk intuitiv tilgang – jeg mærker og fornemmer ofte, hvor der ligger potentiale gemt eller hvor udfordringerne gemmer sig og dermed kan stille spørgsmål i denne retning.

Min baggrund

Jeg har arbejdet med coaching i over 20 år – hovedsagelig som udviklings- og relations coach. Heraf 4 års professionel erfaring med at coache og rådgive sygemeldte i forhold til coping af stress, angst og depression, at få et nyt job eller komme tilbage i sit job. Derudover coaching af medarbejdere i forhold til at takle udfordrende samarbejdsrelationer eller løsning af arbejdsopgaver. Min mangeårige erfaring har jeg understøttet med en certificering i metoden 5D Coaching af
Ole Vadum Dahl, hvor man favner det hele menneske og kommer ind til kernen og derigennem skaber egentlige forandringer. Derudover en NLP-uddannelse, samtaleterapi uddannelse samt Diplom i Ledelse, herunder Ledelse og Coaching.

Scroll to Top